Hvert år, når der tages slæt, dvs. høstes grøntafgrøder, kan det nemt udvikle sig til en massakre på vildtet, hvis ikke der bliver indtænkt vildtvenlige tiltag i det praktiske arbejde. Ikke mindst rålam er i farezonen, men også jordrugende fugle, som fasaner og agerhøns, samt harer kan nemt få et tragisk endeligt.
De første 10-14 dage af deres levetid, bliver rålam eksempelvis liggende, hvor råen har lagt dem af. Det er en effektiv beskyttelse imod rovdyr, men nytter ikke mod maskinerne, der bruges til at tage slæt.
Efterhånden som marken høstes, presses vildtet ud til siderne, hvor skov, levende hegn, andre marker m.v. giver dækning til at slippe væk. FOTO: NIELS SØNDERGAARD
Problemstillingen er gammel, men er mere aktuel end nogensinde, fordi de moderne slåmaskiner er større og hurtigere end tidligere. Dette betyder også, at selv lam, der er gamle nok til at flytte sig under fare, nemt risikerer at blive indhentet og klippet i småstykker af maskinerne.
For landmanden kan det få alvorlige følger. Ryger der eksempelvis et rålam med ind i en wrapballe, hvor der ikke er ilt, vil der udvikles botulismebakterier og giftstoffer, og det vil en hest eller en drøvtygger dø af, hvis den æder foderet.
Helt tilbage i 1950’erne blev man opmærksom på de negative følger, mekaniseringen af landbruget har for vildtet. Problemerne opstår især i forbindelse med slæt, fordi slåmaskinerne klipper reder, æg og de rugende fugle.
Det er ofte i de yderste 30-50 meter af marken, jordrugende fugle placerer deres rede. Denne fasanhøne og -rede kunne sandsynligvis være reddet, hvis marken var blevet afsøgt med hunde inden slæt. FOTO: NIELS SØNDERGAARD
En opgørelse fra England anslår, at 48 procent af alle redetab hos agerhøns skyldes slæt, og hyppigheden er højst i områder med færrest levende hegn.
I franske undersøgelser af arealer med korndyrkning var tab af agerhønsereder i cirka 30 procent af alle tilfælde forårsaget af landbrugsmaskiner. I tilfælde med omlagte kuld – dvs. hvor fuglene lagde nye æg i en ny rede – steg procentdelen til 50 procent.
Når rugende høner går til i forbindelse med slæt, er det ekstra problematisk for den samlede bestand, fordi høner i forvejen er meget udsat for prædation. Derfor er der god grund til at foretage vildtredning elle opsætte skræmmemidler for at forebygge ødelagte reder og døde jordrugende fugle på grund af slæt.
Undgå vildtulykker
Heldigvis kan vildtulykkerne i forbindelse med slæt stort set undgås, hvis man vil bruge noget energi på projektet.
Den bedste løsning er, at man dagen før høstarbejdet pr. hektar sætter fire-fem flamingokasser, flag og/eller plast med kontrastfarver op på stager – meget gerne på en måde, så vinden kan få arrangementet til at larme lidt – så vil råerne af frygt for det nye ukendte på marken langsomt trække lammene væk derfra. Skræmmeanordningerne må tidligst sættes op to dage før høsten, ellers vænner råerne sig til dem.
Det er især ved slæt, man skal sørge for flugtveje til vildtet. FOTO: NIELS SØNDERGAARD
Hverken høst eller slæt bør finde sted, når det er mørkt! Og vildtet skal have en flugtvej fra marken.
Normalt vil man begynde at tage slæt ved at køre to til tre omgange rundt om marken. Det er praktisk, men farligt for vildtet, for de fleste arter vil ikke krydse den nye åbne flade, der bliver skabt rundt om marken. Dyrene ”fanges” derfor i marken og risikerer at blive påkørt.
Hvis man derimod slår marken fra den side, der vender væk fra et eksempelvis et levende hegn eller et skovbryn, vil man presse vildtet væk fra marken og ud mod det foretrukne tilholdssted. Metoden kan give praktiske problemer, men kan løses ved at bruge frontmonterede eller vendbare maskiner.
Med andre typer maskiner bør man slå eller høste kantområder til sidst. Hvis slæt eller høst påbegyndes fra midten af marken og bevæger sig ud derfra, har vildtet en chance for at slippe ud af marken.
Høstarbejde bør som her foregå på en måde, så der tages hensyn til vildtet. FOTO: NIELS SØNDERGAARD
Der findes også forskellige skræmmemidler til montering på markredskaberne, så vildtet forhåbentligt skræmmes væk, inden det bliver påkørt – eksempelvis en ”vildtbom”, hvorfra der hænger kæder eller stænger med klokker. I praksis er de ikke tilstrækkeligt effektive.
Gode råd ved høst eller slæt:
-
Dagen inden høst eller slæt kan det anbefales at opsætte skræmmemidler.
-
Inden høst eller slæt bør marken drives af med hunde.
-
Høst eller slæt bør aldrig ske, når det er mørkt.
-
Vildtet skal have flugtveje fra marken.
-
Find skræmmemidler til montering på markredskaberne. 
Hunde kan forholdsvist hurtigt afsøge en mark, men vildtets naturlige forsvarsmekanismer over for rovvildt gør, at de stort set ikke udsender fært, hvilket vanskeliggør arbejdet. FOTO: NIELS SØNDERGAARD
Fakta i relation til vildtvenlig høst og slæt:
-
Slæt er en af de vigtigste årsager til, at de jordrugende fugles reder ødelægges.
-
Det er ofte i de yderste 30-50 meter af marken, at jordrugende fugle placerer deres rede.
-
Der er ved at blive udviklet teknologier, som via varmfølsomme kameraer kan opdage vildtet på marken. Foreløbige tests har vist en succesrate på 86 %.
|
