-
Danmarks Jægerforbund udnævner igen i 2012 Årets jagtforening på det årlige Repræsentantskabsmøde i juni.
-
Kun jagtforeninger under Danmarks Jægerforbund kan modtage prisen. Alle jagtforeninger undtagen tidligere års vindere (kun førstevinderne) kan komme i betragtning. Alle førstevindere får karantæne i tre år.
-
Bestyrelsesformanden i den vindende jagtforening eller en stedfortræder forpligter sig til at fortælle om den vindende forenings arbejde i såvel interne medier (Jæger mm) som i eksterne medier.
-
Jægerforbundet opfordrer til, at især kredsformænd, HB-medlemmer, medlemskoordinatorer mfl. gør en særlig indsats for at sikre, at der kommer indstillinger fra jagtforeninger over hele landet. | | Formålet med prisen er at sætte fokus på godt medlemsarbejde i jagtforeningerne. Førsteprisen er på 25.000 kroner. Nummer to og tre får henholdsvis 5.000 og 2.500 kroner.
Den vindende forenings bestyrelsesmedlemmer og suppleanter får hver en tøjgave (max. 10.000 kr.). Alle indstillede jagtforeninger deltager i lodtrækning om et kursus inden for kategorien ”Jægerhåndværk” til afholdelse lokalt i jagtforeningen.
Indstillingsberettigede til Årets jagtforening er ethvert medlem af Danmarks Jægerforbund.
For ikke at udelukke nogen må Jagtforeninger gerne indstille sig selv.
|